Vandkvalitet

Vandkvalitet:

Vandet, vi drikker, er en vigtig næringskilde for os. Det hentes i undergrunden, og når det kommer ud af hanerne, er det sundt, friskt og rent, takket være naturen.

Vandets kvalitet trues af de bakterier og kemiske midler, vi bruger i husholdningen, landbrug og industri.


Hos Neder Hvam Vandværk gør vi meget ud af at passe på vandet, men det er et fælles ansvar.


Her finder du resultaterne af vores vandprøverne gennem tiden.


Vandets hårdhed er ca. 10,2 .

Hårdhedsgraden har bl.a. betydning for dosering af vaskepulver.

På vaskepulverets emballage kan du aflæse dosering af vaskepulver i forhold til hårdhedsgraden


Hvorfor er vandet rødt / snavset ? -og er det farligt ?

Snavset rødt vand kan skyldes et højt indhold af jern og mangan, hvilket også kan give dårlig smag og lugt. Rødt vand forekommer i forbindelse med brud eller andre forstyrrelser i vandforsyningen, hvor bl.a. jern- og manganrester løsriver sig i ledningsnettet og i selve installationen. Jern og mangan er naturligt forekommende stoffer, der også er i vitaminpiller. Så det er ikke farligt at drikke rødt vand, men vasketøjet kan tage skade.


Hvorfor er vandet hvidt ? - og er det farligt ?

På vandværket iltes vandet. Der skal ilt i råvandet for at jern og mangan kan renses fra, og endelig skal drikkevandet indeholde min. 5 mg/l ilt for at sikre vandets velsmag. Når vandet er hvidt, skyldes det overskydende ilt. Det kan også skyldes de haner/blandingsbatterier, som vandet aftappes af. Ilten forsvinder af sig selv, når man lader vandet stå i nogle sekunder. Hvidt vand er altså ikke farligt.








COPYRIGHT ©  |   ALL RIGHTS RESERVED

PRIVACY STATEMENT   |   TERMS & CONDITIONS